Kat Wikipedia, den frie encyklopdi. Tamkatten Felis catus12 eller Felis silvestris catus3 er et lille, tmmet, kddende pattedyr oftest med pels. Den kaldes huskat eller bare kat, nr der ikke er grund til at skelne den fra andre kattedyr. Katten er vrdsat af mennesker for dens selskab og evne til at jage mus og rotter. Mange huskatte bliver op mod 2. Earths ancient oceans were rife with nightmare creatures, from manylimbed worms to sixfootlong crabancestors. This week, scientists are taking the prehistoric. Get Ready Clear Biology provides a resource page for helping students prepare for the AP Biology Exam. Honda Manuals Pdf Vertebrates Reinforcement And Study Guide Answers Panasonic Tc P60st30 Plasma Tv Service Manual 2002 Lexus Es300 Factory Service Manual. Human Biology Mader 12Th Edition Pdf' title='Human Biology Mader 12Th Edition Pdf' />Kattens anatomi ligner andre kattedyr strke, fleksible kroppe, hurtige reflekser, skarpe klr og tnder, der er velegnede til at drbe byttet. Katte bruger deres gode hrelse og evnen til at se i nsten totalt mrke til at jage i tusmrke. Katte kan hre lyde, der er bde dybere og hjere end hvad mennesker kan hre. Det skyldes, at kattes hrelse er tilpasset deres naturlige bytte, der ofte er gnavere som mus. Human Biology Mader 12Th Edition Pdf' title='Human Biology Mader 12Th Edition Pdf' />Related Book PDF Book Laboratory Manual Answers Biology 11th Edition Mader Home Sheep Farming For Meat And Wool Sherlock A Study In Scarlet Sherlock Bbc Books. Here you can download human biology sylvia mader 12th edition free shared files human. Biology for Nonmajors. Discover digital solutions proven to save instructors time, enhance engagement, and help boost student grades. Scroll down to explore the. TEXTBOOK PRAY FOR SILENCE KATE BURKHOLDER 2 BY LINDA CASTILLO PDF EBOOKS shop guide service manual john deere 755b engineering economy 6th edition solutions manual. Nr katte kommunikerer, bruger de miaven, spinden, hvsen, dufte og kropssprog. Katte kan formere sig hurtigt. Undladelse af kastration og sterilisation og senere efterladelse af dem har resulteret i henved 6. Nordamerika alene. Under kontrollerede forhold avles katte og fr registrerede stamtavler, skaldte racekatte. Fordi katte var tilbedte og hjt vrdsatte i oldtidens gypten, antoges det, at dyret blev domesticeret der,6 men der kan have vret tilflde af domesticering s tidligt som i stenalderen. Et genetisk studie i 2. Felis silvestris lybica ca. Kr. i Mellemsten. Katten er i jeblikket det mest populre kledyr og kan findes nsten overalt i verden. Det danske ord kat er oprindeligt et lneord, der blev introduceret til mange sprog i Europa fra latin cattus og byzantinsk grsk ligesom det var tilfldet med det engelske cat, spanske gato, franske chat, tyske Katze, litauiskkat og det oldkirkeslaviskekotka, blandt andre. Den endelige kilde til ordet er afroasiatisk, antagelig fra det senegyptiskeaute, hvilket er femininum af aus afrikansk vildkat. Ordet blev introduceret sammen med det tamme dyr til den romerske befolkning omkring 1. Kr. Et alternativt ord med sprogligt slgtskab p mange sprog er det engelske puss pussycat. Da det frst er registreret i det 1. Etymologien kendes ikke, men det tyder p spor af germanske sprogs navn p dette dyr. Vildkatten Felis silvestris her fotograferet i Parc des Flins Lumigny Nesles Ormeaux, Frankrig er huskattens stamfader. Tamkatten fik sit latinske navn. Felis catus i 1. 75. Carl von Linn udsendte 1. Systema Naturae med en revolutionerende inddeling af dyrearterne. Sledes betegner Felis slgten, mens catus reprsenterer arten. Denne inddeling hedder binomial nomenklatur. Johann Christian Daniel von Schreber dbte den europiske vildkat. Felis silvestris i 1. Tamkatten betragtes ofte som en underart af vildkatten, hvorfor den iflge det internationale nomenklatursystem hedder Felis silvestris catus. Det er dog mest almindeligt at betegne tamkatten som Felis catus. Nyere forskning har slet fast at tamkatten nedstammer fra den afrikanske vildkat, F. Klassifikation baseret p menneskelig indblanding. Population. Fdekilde. Ly. Socialiseret. Racekat. Fodret af ejer. Menneskehjem. Ja. Huskat. Fodret af ejer. Menneskehjem. Ja. Halvvild. Generel fodring. Bygninger. Ja. Vild. Generel fodringfouragere. Bygninger. Nej. Selv om vildkatten er den art, hvorfra tamkatten nedstammer, er der flere mellemtrin fra huskatracekat til de helt vilde katte. Den halvvilde kat er en kat, der ikke ejes af en enkelt person, men alligevel generelt er tryg ved mennesker og bliver fodret af flere forskellige mennesker. Vilde tamkatte lever i nrheden af menneskelig bebyggelse og bliver muligvis fodret af mennesker eller sger fde i affald, men er normalt forbeholden over for mennesker. En kat, hvis herkomst er formelt registreret, kaldes en racekat, en renavlet kat eller en udstillingskat. I snver forstand stammer en renavlet kat kun fra individer af samme race. En racekat er en kat, hvis herkomst er registreret, men den kan have stamfdre af forskellige racer. Katte, hvis herkomst er ukendt, kaldes langhrede eller korthrede huskatte. Tamkatten vejer typisk imellem 3 og 6 kg og adskiller sig ikke nvnevrdigt fra andre medlemmer af Felis slgten. Visse racer som Maine Coon kan dog opn en vgt p over 1. En gennemsnitlig kat mler 2. Anatomi over den almindelige huskat. Ligesom hunde er katte tgngere. Knoglerne i foden danner den nederste synlige del af benet. Til forskel fra de fleste andre pattedyr gr katten i girafgang den flytter frst begge ben p den ene side og dernst begge ben p den anden side. Nr katten begynder at g, strkker den frst hjre bagben frem, dernst hjre forben, s det venstre bagben og venstre forben. Foruden at forbruge mindst mulig energi, gr denne gangart katten hurtigere, mere elegant og adrt, og forbedrer dens evne til at liste sig frem. Ydermere placerer katten sin bagerste pote s godt som prcist i sporet af den forreste, hvilket efterlader frre synlige spor og stjer mindst muligt. Gr den over i trav, bevger den det hjre forben samtidig med det venstre bagben, og p samme mde det venstre forben med det hjre bagben diagonalgang. I fuld fart kan katten opn en fart p nsten 5. Derudover bruger katten begge bagben til at lfte sig fremover i en masse sm spring. I fuld fart kan bagbenene komme foran forbenene, s katten er flyvende. Katten kan dog ikke opretholde det tempo ret lnge, da dens sprintermuskler hurtigt trttes. Som de fleste andre medlemmer af kattefamilien har huskatten et st klr p hver pote den kan trkke frem. Iec Standards Rapidshare on this page. Klerne er normalt gemt bag skind og pels, hvilket forhindrer at de slides ved kontakt med jorden. Katten er i stand til af egen vilje at trkke klerne frem p en eller flere poter. Hvor mange og hvor meget afhnger af om katten bruger dem under jagt, i selvforsvar, til at forbedre sttten ved blde overflader eller til at lege med tj, tpper m. De fleste katte har fem klr p de forreste poter og fire p de bagerste. P forpoterne er der et fremspring der minder om en sjette finger. Denne hndrodspude, som katten har tilflles med hunden og de store katte, sidder p indersiden. Den har ikke nogen funktion ved normal gang, men menes at forbedre fodfstet under spring. Kattens rer har 3. Bortset fra nogle f racer hvor rerne bjer nedad, vender kattens rer opad. Nr katten er vred eller bange bjer den rerne bagud. Det gr den ogs, nr den leger eller lytter efter noget, der kommer bagfra. Katte har et st specialiserede tnder, der gr dem i stand til at aflive et bytte og fl dets kd p samme mde som en saks klipper igennem stof. Kattens tredje vre forkindtand og nedre bagkindtand fungerer tilsammen som en saks, hvilket er vsentligt ved indtagelsen af fde, idet dens sm kindtnder ikke er i stand til at tygge fden. Kattens tunge er overdkket med 0,5 millimeter lange pigge kaldet papillae. Disse pigge indeholder keratin, hvilket gr dem stive og anvendelige til soignering. Huskatten kommunikerer p en lang rkke mder den mjaver adskillige slags, snerrer, hvser, triller, spinder. Men kattens kommunikation er i mindst liges hj grad baseret p kropssprog som p de lyde den laver. Kattens skind sidder ret lst hvilket gr den i stand til at vende sig om under et sammenstd med et andet rovdyr ogs selv om det har fet greb om katten. Det lse skind har ogs fordele for dyrlgerne, idet det gr indsprjtninger noget nemmere at udfre. Kattens skind er srligt lst i nakken, og det er ogs her at katten tager fat i sine killinger nr de skal flyttes.